Mind the dog er et lille enkeltmandsfirma som startede op på Bornholm i januar 2023. Ideen til firmaet havde dog ulmet i nogle år.
Ønsket var at tilbyde hjælp til Bornholmere med de udfordringer de måtte møde med deres hunde, og det skulle hurtig vise sig, at der var et behov for netop den type rådgivning.


Mit navn er Anja Noltensmejer, og det er mig I møder når I bestiller en rådgivning eller enetime.
Jeg har altid haft en interesse for dyr, og især hunde. Jeg er født og opvokset med bl.a. gravhunde, og i mine unge år havde jeg schæfer. På nuværende tidspunkt har jeg en Islandsk fårehund og en Border Collie.
I 2017 meldte jeg mig ind i Dansk Kennel Klub og efter et par år tog jeg min første uddannelse som instruktør. Først agility og siden hvalp og unghunde samt hverdagslydighed. Derudover er jeg formand for DKK8 Bornholm.
Da jeg på et tidspunkt oplevede adfærdsproblemer med min egen hund, gik det op for mig at der ikke var nogen uddannede adfærdsrådgivere på Bornholm og det kunne jeg ikke have på mig. Så jeg søgte efter den bedste uddannelse på området, og synes selv, at det fandt jeg hos Hund & Træning, og der studerer jeg så nu. Min uddannelse forventes at være afsluttet i 2024.

- 2020 – DKK Agility instruktør uddannelse
- 2022 – DKK Hverdagslydighedstræner
- 2022 – DKK Hvalpe og unghunde speciale.
- 2022 – Påbegyndt Adfærdsrådgiver v. Hund&Træning (forventes afsluttet 2024)
