Kan din hund ikke være alene hjemme?

Naboerne klager over hunden gør hele dagen. Du kommer hjem til ødelagte møbler, døre og vægge.

Alene hjemme problemer handler om angst, og ligesom med os mennesker så kan angst komme til udtryk på mange forskellige måder. Det er meget sjældent vi ser hunde der keder sig og derfor ødelægger ting. Men angst kan også komme til udtryk uden at hunden gør og ødelægger ting. Er du i tvivl om din hund kan være alene, så sæt et kamera op så du kan holde øje med hunden i løbet af dagen.

Det er enormt udmattende at være bange i mange timer, så selvom din hund også sover i løbet af dagen, så betyder det ikke den ikke er bange, det betyder bare den er træt.